Drikkevarer

Varm ingefær te

17. februar 2016
IMG_0763

Jeg hader sygdom og føler faktisk jeg har været lidt hårdt ramt i år, ok jeg ved godt året lige er begyndt men jeg plejer normalt aldrig rigtig at blive syg, men denne gang har det snart stået på over en uge, ja altså ikke rigtig sløj, jeg har været på arbejde, men snot og øm i kroppen som resten af Danmarks befolkning. En af mine søde følgere på Instagram som med et forslag på denne varme drik, først var jeg lidt skeptisk da smagen af ingefær ikke er min favorit, andet end hvis det er syltet ingefær til Sushi J og det var jeg godt klar over det ikke lige var det der var tale om her, men da sygdommen ikke lige ville forsvinde og jeg trængte til noget varmt, prøvede jeg lykken, og det smager faktisk rigtig godt, så det er absolut ikke sidste gang jeg gør det, og det bliver ikke kun ved sygdom fremadrettet, ingefær skulle jo være fyldt med en række vitaminer og antioxidanter, så nu er det gode råd hermed givet videre.

Ingredienser:

  • 6 tynde skiver frisk ingefær
  • 1/4 citron
  • 1-2 tsk. honning
  • kogende vand

Fremgangsmåde: Kom de tynde skiver ingefær i et stort krus med saften fra en kvart citron, tilsæt 1-2 tsk. honning (alt efter smag ). Hælde kogende vand over og rør godt rundt inden servering og rigtig god bedring.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply