DIY, Indretning, Påske inspiration

Påskesysler

29. marts 2015
IMG_1078

Der er så mange nemme og kreative ting, man kan lave i påsken uden det koster en formue, jeg har været i gang med at lave nogle små fine påskedekorationer man kunne bruge til påskebordet, eller som påskepynt i hjemmet, Jeg er så heldig at have fri de næste dage, så der er ikke noget bedre end at gå herhjemme og nyde alle de fine forårsblomster der sniger sig forsigtigt frem i øjeblikket. Har du børn, kan du med stor fordel drage dem med i projekt påskepynt, de skal nok få sig et grin, når det har svært ved at puste æg, og de vil elske at så karse og se hvor meget der sker hver dag. Slip fantasien løs og rigtig god påske.

 

IMG_1094

Fremgangsmåde: Lav hul i toppen af et æg og rengør skallen grundigt, Pynt skallen med maling eller tusch eller lad den stå helt hvid. Sæt dine æggeskaller i en æggeholder og  kom vand i, nu kan du komme de fineste små forårsblomster i. Denne vil helt sikkert pynte på påskebordet.

 

IMG_1078

Fremgangsmåde: Prik et forsigtigt hul i dine ,og sug ægget ud, jeg købte en kanyle på apoteket som jeg brugte til at få ægget ud med, men også til at sprøjte sæbevand ind i ægget for at rengøre skallen. Derefter tog jeg nogle pilegrene som jeg snoede rundt som en rede, dette skal gøres meget forsigtigt ellers falder de små “gæslinger” af. Læg derefter vagtelæggene op i reden på en tallerken, eller på lidt hø. Pynt med tete a tete. Disse vil pynte flot på påskebordet, eller stil dem udenfor på havebordet til pynt påsken over.

 

IMG_1038

Fremgangsmåde: Det er en rigtig god ide at man bruger sprit til at desinficere æggets overflade, inden du puster æg. Det dræber nemlig alle bakterier på skallen. Kom et lille hul i begge ender og så er det ellers i gang med at puste, når ægget er helt tømt kan det vaskes i sæbevand og sættes til tørre. Derefter kan du bruge din kreative fantasi til at male eller tegne på det. Det er faktisk ikke helt nem at male på en æggeskal, da det runder. Kom æggene i en fin skål til pynt, eller sæt en lille fin snor i med en limpistol og brug dem som påskeophæng.

 

IMG_0850

Fremgangsmåde: Jeg købte et par store økologiske æg, som jeg forsigtigt bankede hul i med bunden af en teske, derefter tømte jeg dem for æg og vaskede skallen grundigt. Jeg fyldte dem med vat og såede karse i, og vupti så er der karse godt 3-4 dage efter, husk at vande de hver dag. Man vil hver dag kunne se at karsen er vokset, og så passer det jo perfekt til påskefrokosten.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply