Desserter og søde sager

Nemme pandekager

17. februar 2015
IMG_0332

I dag er det pandekagedag og det skal selvfølgelig fejres med en god pandekageopskrift, der findes mange opskrifter på pandekager, denne er nem, og er lige til at gå til og så smager den som pandekager skal smage. Vi har vinterferie i denne uge, og derfor var det oplagt, at det var børnene der skulle lave dejen, og bage dem. Min favorit fyld til pandekager er flormelis og citronsaft, vi fik det første gang for 14 år siden, da vi var på Lanzarote, og jeg havde aldrig smagt det før, men det syrlige mod det søde flormelis, er klart min favorit. Jeg har senere læst at i Frankrig skulle det være meget almindeligt at spise pandekager med citron og sukker, der skulle de gå under navnet Crepes au sucre et au citron.

Tirsdagen efter fastelavn er i mange lande kendt som pandekagedagen, her samles store og små om at spise pandekager og lave pandekageløb, men hvorfor…. I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. I den periode måtte man ikke spise hvidt mel, æg, smør og mælk og derfor skulle disse ingredienser spises inden.

I dag er det ikke længere en del af kristendommen, at faste i 40 dage, men pandekagedagen er blevet hængende som en hyggelig og velsmagene tradition. Du kan læse mere om pandekagedagen på http://www.pandekagedagen.dk/

Denne opskrift på nemme pandekager er til ca. 8-10 pandekager.

Ingredienser:

  • 200 g. mel (2 1/2 dl. )
  • 1 tsk. sukker
  • 1/4 tsk. salt
  • 1 citron
  • 3 æg
  • 4 dl. mælk
  • smør til bagning

Fremgangsmåde:

Kom mel, sukker og salt i en skål, riv citronskallen på et fint rivejern og bland det i melet. Pisk æggene sammen i en anden skål. Pisk melet i med lidt af mælken. Pisk resten af mælken i, til en klumpfri dej. Kom lidt smør på panden of hæld forsigtigt lidt dej på panden i mens du vender panden på skrå for at få dejen hele vejen rundt på panden. Vend pandekagen når dejen er stiv, og så er der snart pandekager.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Anne Holst Fink 18. februar 2015 at 11:49

    Hej Diana :-)
    Sikke en flot blog du har fået lavet. Det med flormelis og citron i pandekager lyder spændende, det må jeg prøve næste gang vi skal have pandekager. Hvor mange æg kommer du i dejen?

    Knus
    Anne

    • Reply Leverlivet 18. februar 2015 at 13:07

      Hej Anne :-)
      Tak for de fine ord, jeg er ret ny herinde i dette blogliv. Godt spottet :-) jeg må vist have slettet nogle æg… jeg bruger 3 æg og tak for info. Jeg husker stadig alle de fantastiske kager du kan lave, måske du en dag kan være min gæsteblogger :-)
      Knus Diana

    Leave a Reply