Drikkevarer

Hyldeblomstsaft

6. juli 2015
IMG_2135

Hjemme hos os elsker vi hyldeblomstsaft, det er dejlig frisk og smager fantastisk, jeg er kommet lidt sent i gang med at lave hyldeblomstsaft i år, nok mest fordi vi har haft lidt travlt på hjemmefronten for tiden, men i dag skulle det være, jeg havde allerede udset mig nogle gode hyldeblomstskærme ret tæt på huset, så jeg tog saksen og kurven, og så var det på jagt, men til min store skræk, var de allerede væk, hyldeblomsttyven havde været på spil, nej nej nu havde jeg lige forberedt det hele og så har nogen været der lige før mig  😯 , tilbage igen, hunden i snoren og så afsted på en lille gå tur, jeg havde et sted i tankerne, og til min overraskelse havde jeg ikke behøves at frygte hyldeblomsterne, for der var faktist masser af skærme overalt på stierne, så jeg samlede min proviant og gik med et lille smil på læben på vej hjem, jeg nåede alligevel at høste til årets hjemmelavet hyldeblomstsaft. Nu var det bare at komme hjem og komme i gang, En god ide når du har lavet sin saft er at fryse det ned som isterninger, så holder det længere og du kan bare tage en isklump op når du ønsker lidt saft. Jeg blander det også i en salat med f.eks. jordbær, lidt salatløg og pinjekerner det smager fantastisk og passer rigtig godt til en sommeraften

IMG_2115

Ingredienser:

  • 50 hyldeblomstskærme
  • 3 økologiske citroner
  • 3 spsk. citronsyre
  • 1,5 kg. lyst rørsukker
  • 2 ltr. vand

Fremgangsmåde: Bring vandet i kog. Ryst først blomsterne fri for eventuelle dyr og klip blomsterne i mindre stykker og kom dem ned i en stor gryde, jo mere stilk der er med des mere bitterhed. Skær citronerne i tynde skiver og kom dem ovenpå blomsterne. Bland citronsyre og sukker og hæld det over. til sidst hælder du det kogende vand over og rør rundt. Læg låg på gryden og stil den i køleskabet i omkring 3 dage, det er vigtigt du rører i gryden af og til. Når den har stået i køleskabet i 3 dage, hældes den igennem et rent klæde og fordel den i egnet emballage, hvis du ikke skal bruge det hele inden for et par dage, er det en god ide at fryse det til isterninger, så kan du bare tage en isterning op, når du ønsker et glas lækkert saftevand.

IMG_2122

IMG_2125

 

IMG_2130

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply