Desserter og søde sager

Havtorn is med et strejf af lakrids

31. august 2015
IMG_2683

Den næste stykke tid kommer jeg nok til at spamme jer med havtorn opskrifter, jeg var på jagt efter disse vidunderbær i sidste uge. Det var faktisk først sidste år at det gik op for mig, at vi havde et område nær hvor jeg bor, fyldt med disse havtorn, og siden har jeg været fuldstændig bidt af dem. Sidste år lavede jeg denne havtornsorbet og den smagte sindsyg godt, og så kan jeg godt lide ideen med at der er så mange vitaminer i en lille bitte havtorn. De indeholder antioxidanter og et hav af A,C og E vitaminer og samtidig er de fyldt med de vigtige omega-3 og omega-7 fedtsyre. I et enkelt lille bær er der lige så mange C-vitaminer som i en hel appelsin. Så selvom jeg her laver en ikke så sundhedsagtig is, ja så mener jeg jo stadig den er godt for noget, det er helt lovligt at spise den, for den er fyldt med masser af vitaminer, så mon ikke man kunne kalde det en vitaminpille :-). Der er så også noget jeg ikke helt kan lide ved havtorn, nok deraf navnet, de stikker virkelig meget, og selvom man prøver at undgå tornene, ja så stikker man sig lige en gang til. Hvis du vælger at gå på jagt efter havtorn ude i naturen, så er det bedste du kan gøre, at klippe de fleste blade af så langt inde som muligt, lægge dem i fryseren i minimum 1 døgn, og derefter ligge dem i en pose og banke dem mod en mur eller i jorden, herefter vil dine havtorn ryge af. De er mega besværlige, men de smager så fantastisk. Det eneste jeg har at sige er god havtornjagt, der er sæson netop nu.

Ingredienser:

  • 2 dl. havtorn
  • 1 dl. vand
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 2 dl. fløde
  • Lakridskrymmel

Fremgangsmåde: Kom dine havtorn i en skål og blend dem godt med en stavblender, herefter hældes massen igennem en fin si, der skal være omkring 1 dl. saft tilbage. Bland saft, vand, kondenseret mælk og fløden godt sammen og kom den i fryseren, der skal røres ca. hver time indtil isen er tyknet, hvis du er så heldig at have en ismaskine skal det bare hældes i og vupti så er der havtorn is. Når isen er soft-ice agtig hældes den i isforme der først er drysset med lidt lakridspulver. Lav nu rigeligt, de smager fantastisk.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply