Diverse lækkerier, Julen

De bedste havregrynskugler

20. december 2015
IMG_4149

Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg må bare sige at selvom jeg startede i december med at være rigtig godt med på julegaver osv, ja så må man sige at jeg lige nu er en lille smule bagefter, men med 4 dage til jul, så når jeg det nu nok, men udvalget af småkager og konfekt bliver ikke så stort i år, da tiden ikke har været der, og så har jeg prioriteret hyggen i stedet, men havregrynskugler det skal der til og så smager de jo bare fantastisk. Jeg tænker at disse skal serveres til eftermiddagshygge juleaftensdag, måske efter en tur i kirke. Opskriften på disse havregrynskugler er rigtig gammel, hvor den endelig stammer fra, ved jeg faktisk ikke, men det er den jeg laver hvert år, og det var også den opskrift min mor lavede, jeg synes det er den bedste opskrift der findes og jeg har endnu ikke smagt dem bedre. Prøv den og se om den også kan blive din favorit.

Opskrift til ca. 30 havregrynskugler

Ingredienser:

  • 3 dl. Havregryn
  • 1 dl. kokosmel
  • 1 1/2 dl. flormelis
  • 3 spsk. kakao
  • 1 tsk. vaniliesukker
  • 125 g. rigtig smør
  • 2 spsk. appelsin saft
  • Kokosmel eller perlesukker til at rulle dem i

Fremgangsmåde: Bland alle ingredienserne sammen i en skål og ælt blandingen grundigt, så der ikke er smørklumper tilbage. Tril herefter til mindre kugler og rul dem i kokos eller perlesukker. Skal opbevares på køl inden servering.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply