Desserter og søde sager

Banankage

15. marts 2015
IMG_0878

Faktisk var jeg ved at rydde op i mit opskrift helvede, da jeg stødte på denne opskrift på banankage, jeg husker ikke hvornår jeg sidst har bagt den, for det er virkelig lang tid siden. Men jeg fik sådan en lyst til at gå i gang, så uden videre blev projekt oprydning af opskrift helvede, udbyttet med bagning af denne dejlige banankage. Den er faktisk super nem og kræver ikke så mange ingredienser, men det kræver jo man lige har bananer liggende, men det havde vi da vi bruger tonsvis af bananer til vores sunde smoothie i øjeblikket. Hvis man ønsker det kan man også komme chokoladestykker i den.

Ingredienser:

  • 3 Æg
  • 170 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 125 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g. smeltet afkølet smør
  • 3 mosede bananer
  • 75 g. hakket chokolade

Fremgangsmåde:

Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. Bland mel & bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen, skiftevis med smørret. Vend den mosede banan i og hæld dejen i en smurt rugbrødsform og bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i 55 min. Vend den ud på en bagerist og lad kagen afkøle. Derefter hældes smeltet chokolade på toppen og serveres. Jeg kom lidt pynt på toppen som bestod af tørrede kornblomster og guldstøv fra mill & mortar, bare for at gøre den lidt festlig.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply